Stenose i lænden

Hvad er stenose i lænden?

Stenose betyder, at der er en forsnævring (“stenose”) af rygmarvskanalen eller af de kanaler hvor nerverødderne løber — dvs. at der bliver for lidt plads til rygmarven og/eller nerverødderne.

Der findes typisk to varianter:

Når selve rygmarvskanalen er forsnævret, kaldes det spinalstenose.
Når det er kanalerne hvor nerverødderne forgrener sig (nerverodskanaler), der er indsnævrede, kaldes det nogle gange recesstenose eller foraminal stenose.

Ofte mærkes disse stenotiske forsnævringer slet ikke — mange lever nemlig med forandringer i ryggen eller nakken uden at få symptomer. Men hvis forsnævringen bliver betydelig, og der opstår tryk på rygmarven eller nerverødderne, kan der udvikle sig symptomer.

Stenose ses hyppigst i to områder: i lænden eller i nakken.

Hvad er symptomerne på stenose i lænden

Rigtig mange ældre mennesker får aldersmæssige stenotiske forandringer uden at mærke noget til dem. Hos dem som mærker deres stenose, kan symptomerne variere meget og ofte er der lange gode perioder med få eller ingen symptomer.
Hos dem hvor stenosen giver symptomer har symptomerne ofte udviklet sig over flere år og opleves ofte smerter i lænden sammen med udstråling til balder, lår, lægge eller fødder. Der kan også opleves tyngdefornemmelse, føleforstyrrelser eller svaghed i benene.

Smerterne forværres ofte når man går eller står over længere tid og gangdistancen kan være begrænset heraf. Det er fordi rygsøjlen svajes og kanalerne snævres mere. Derfor oplever mange også lindring når de sidder afslappet eller når de bøjer sig forover – dette giver nemlig mere plads i kanalerne.

Hvornår bør du søge hjælp?

Du bør overveje at kontakte læge, fysioterapeut eller kiropraktor hvis:

Du har vedvarende eller forværrede rygsmerter eventuelt med smerter/udstråling til ben.
Du oplever gangbesvær, kraftnedsættelse, føleforstyrrelser, eller at du let bliver plaget ved normal gang.
Smerten påvirker dit daglige liv — f.eks. at du ikke kan gå ture, arbejde, eller fungere normalt uden symptomer.
Du bemærker tegn på nervepåvirkning: følelsesløshed, prikken, svaghed, nedsat balance, problemer med benene osv.

Tidlig vurdering og udredning er vigtig for at afgøre, om det er stenose, og hvad der er den mest hensigtsmæssige behandling.

Hvorfor opstår stenose?

Den mest almindelige årsag til stenose er slid- og aldersforandringer i rygsøjlen. Med alderen kan strukturer i rygsøjlen ændre sig: bruskskiverne (discus) kan ændre form eller miste højde, hvirvler og led kan udvikle artrose med ekstra knogledannelse, ledbånd og blødt væv omkring rygmarvskanalen kan blive fortykkede, hvilket alt sammen kan ændre pladsforholdene i ryggens kanaler. Derfor ses stenose især hos ældre mennesker.

Herudover kan medfødte eller udviklede forandringer af rygsøjlen have betydning for pladsforholdene omkring nerverne. Nogle har en spondylolistese, hvor ryghvirvlerne kan være lidt forskudt af hinanden, mens andre kan have forandringer efter operationer eller skade

Hvordan stilles diagnosen stenose?

Hvis man har symptomer, der kan passe med stenose — f.eks. udstrålende smerter ved gang og nedsat gangdistance — vil din kiropraktor eller fysioterapeut typisk lave en grundig vurdering og undersøgelse for at fastlægge om dine symptomer er forenelige med stenose.

Hvis der er tvivl om diagnosen kan kiropraktoren henvise dig til billeddiagnostisk udredning fx MR-skanning for at kunne vurdere pladsforholdene i rygsøjlen og eventuel nerveafklemning.

Hvis kiropraktoren vurderer, at der er tale om stenose findes der strukturerede pakkeforløb, hvor patienten støttes og hjælpes over tre måneder.

Behandling af stenose: Hvad kan man gøre?

Behandling afhænger af hvor slemt det er, hvilke symptomer man har, og hvordan det påvirker ens dagligdag. Som regel prøves konservativ behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut først — altså uden operation.

Ikke-operativ behandling

Målet er at lindre/fjerne symptomer, bevare eller forbedre funktion af ryggen og dig i det hele taget, samt fastholde så meget mobilitet som muligt. Konservative tiltag kan omfatte:

Rådgivning og vejledning: Informationen om diagnosen og hvad man kan gøre selv — vejledning omkring vaner og tilpasning af aktivitet, samt vigtigheden af at holde sig aktiv
Kiropraktisk og fysioterapeutisk behandling der smertelindrer og forbedrer bevægeligheden af rygsøjlen.
Træning: Det er vigtigt at forblive aktiv og her kan cykling ofte være en rigtig god motionsform til patienter med stenose, da ryggen er i en foroverbøjet position, hvor der er bedre plads til nerverne. Du får med andre ord de positive effekter af træning oftest uden at provokere dine smerter. Styrketræning kan også være en hensigtsmæssig træningsform og faktisk kan gangtræning være godt, så længe du respekterer dine smerter. Herudover kan man lave øvelser der retter fokus mod dine fleksibilitet og holdning.
Smertestillende medicin: I samråd med din læge, kan forskellige typer af smertestillende medicin overvejes. Det kan fx almindelig smertestillende håndkøbsmedicin eller medicin rettet direkte mod nervesmerter som en konsekvens af stenosen. Tag en snak med din praktiserende læge herom.

Konservativ behandling forbedrer symptomer hos mange — og mange kan holde sig gode uden operation.

Hvornår overvejes operation?

Hvis konservativ behandling ikke hjælper tilstrækkeligt, og symptomerne fortsætter i måneder med betydelig påvirkning af dagligdagen (gangbesvær, smerter, dårlig livskvalitet), kan kirurgi blive aktuel.

Ved operation fjernes typisk de knogle- eller leddele, der snævrer kanalen — f.eks. fjernelse af dele af rygsøjlens “bue” (lamina), overskydende knoglevæv eller fortykkede ligamenter. Dette kaldes ofte “dekompression”. Hvis man vurderer at ryggen er instabil, kan man forsøge at stabilisere ryggen ved at sammenføje hvirvler (fusion).

Efter operation er genoptræning og fysioterapi vigtig for at få mobilitet og funktion tilbage.

Kirurgisk behandling bør altid overvejes nøje — fordele og risici skal afvejes. Ikke alle får fuld lindring, og der er en vis risiko for komplikationer.

Hvad kan du selv gøre – og hvordan kan du leve med stenose?

Hvis du har fået diagnosen stenose, eller du har mistanke om det, kan du i hverdagen gøre en del for at lindre og forebygge forværring. Det er nemlig en tilstand, hvor egen indsats kan gøre stor forskel. Derfor er det vigtigt at kende sine muligheder, og at samarbejde med din kiropraktor eller fysioterapeut om dine muligheder. Det er en god ide, at

Bevæge dig jævnligt: daglig let motion, korte gåture og cykling — så længe det ikke forværrer smerterne for meget.
Brug positioner/stillinger i ryggen der giver lettelse: Forsøg at slappe af når du sidder, så rygsøjlen får lov at runde. Det er ikke hensigtsmæssigt hele tiden at forsøge at holde ryggen ret – her vil en afslappet holdning og bevægelse oftest være langt bedre. Husk desuden at bukke ryggen jævnligt, så nerverne jævnligt oplever at have rigeligt med plads.
Lyt til kroppen: Forsøg at dosere dine aktiviteter jævnt og undgå dage med stor aktivitet og kraftig forværring af dine smerter. Hvis smerterne stiger så forsøg eventuelt at dele aktiviteten op og tag relevante pauser - men undgå at blive helt inaktiv, da det kan forringe dine muskler og din funktion af ryggen.
Overvej fysioterapi eller kiropraktisk behandling og støtte, især hvis symptomerne varer ved eller du oplever usikkerhed eller manglende kontrol over smerterne.
Diskuter med læge om evt. medicinsk behandling kan være relevant.

Stenose i lænden​