Ryg og lændesmerter – forstå, håndtér og forebyg smerterne

Rygsmerter – hvem får det og hvordan går det?

Ryg og lændesmerter skyldes i ca. 9 ud af 10 tilfælde det man kalder almindelige eller uspecifikke rygsmerter. Dette er den mest almindelige form for rygsmerter og det rammer op mod 80% af alle danskere på et eller flere tidspunkter i livet. Det rammer både mænd og kvinder i alle aldre samt i alle typer af arbejde og hvert år oplever ca. 40% af befolkningen rygsmerter.

Nogle mennesker oplever enkelte eller flere oftest kortere episoder af rygsmerter, mens andre oplever rygsmerter af mere længerevarende eller kronisk karakter. Smerterne kan variere i styrke og være alt fra lette gener i dagligdagen til mere intense smerter der forhindrer en normal dagligdag. Oftest har rygsmerterne et godartet forløb, hvor nye episoder eller forværringer ofte bedres indenfor få uger.

Hvad er almindelige / uspecifikke lænderygsmerter?

Almindelige eller uspecifikke rygsmerter er lette eller svære smerter der sidder primært i lænden.

I mange år har man hos disse personer med lænderygsmerter forsøgt at finde en præcis forklaring eller diagnose, der kunne fortælle hvad der var galt inde i lænderyggen. Talrige undersøgelsesteknikker og brugen af MR-skanning og røntgen, skulle hjælpe os med at finde den præcise årsag til smerterne. Om det var rygsøjlen, der var skæv, slidt eller en hvirvel, der sad forkert. Om en diskusskive var slidt ned eller bulede ud, om noget var kommet i klemme eller om bækkenet var gået ud af led osv. Dette skulle jo selvfølgelig også diktere den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi.

Denne forståelse har imidlertid vist sig at være utilstrækkelig. Forskningen har nemlig vist, at skanningsbilleder for personer med/uden rygsmerter ligner hinanden – de fleste af os får tiltagende forandringer i ryggen i takt med at vi bliver ældre, men der er ikke ret god sammenhæng til, hvem der så oplever lænderygsmerter – og mange mennesker har fejlfrie MR-skanninger trods svære smerter i dagligdagen.

Konklusionen er derfor, at lænderygsmerter er mere komplekse end blot eventuelle vævsmæssige fund på en MR-skanning. Derfor har forskningen fokuseret på at identificere andre årsager og mekanismer i rygsmerter og man er i dag overbevist om at mange forskellige faktorer kan bidrage til, at en person får rygsmerter snarere end en forkert bevægelse eller et forkert løft.

Årsager til almindelige / uspecifikke lænderygsmerter

Man kan som nævnt ofte ikke finde én præcis årsag til rygsmerterne og patienter med rygsmerter, kan sjældent fortælle, at der har været et egentligt traume. Forskningen indikerer, at vi derimod skal se på ressourcer og belastninger hos os mennesker og at rygsmerter ofte opstår i perioder, når der er ubalance mellem disse.

Dette understøttes af forskningen i risikofaktorer, hvor nogle af de vigtigste er nævnt nedenfor.

Genetik
Tungt fysisk arbejde, uvant arbejde eller arbejde i besværlige stillinger
Smerter andre steder i kroppen
Andre sygdomme som diabetes, depression, astma.
Dårlig søvn
Fysisk inaktivitet
Stress, psykisk pres eller dårlig trivsel.
Rygning og svær overvægt.

Det er ikke sådan, at man nødvendigvis får rygsmerter, hvis man har tungt arbejde eller sover dårligt. Men forskningen viser, at jo flere risikofaktorer eller belastninger, der er til stede, jo større er risikoen for at få ondt i ryggen – især hvis disse belastninger samtidig overstiger ens ressourcer og overskud. Det er også værd at bemærke, at andre årsager end vævsbelastning spiller ind på udviklingen af rygsmerter -sygdomsmæssige, livsstilsmæssige, psykiske belastninger mv. ser også ud til at spille en rolle.

Typiske symptomer på almindelige / uspecifikke lænderygsmerter

Almindelige rygsmerter kan opleves meget forskelligt fra person til person. Her er nogle typiske kendetegn:

Lette eller svære smerter i ryggen eller lænden, eventuelt i begge sider
Stivhed og ømhed, især om morgenen eller efter stillesiddende aktiviteter.
Ingen eller mild udstråling til ben.
Begrænsninger i at stå, sidde, gå, bukke sig, løfte, skifte stilling mv.
Utryghed ved at bruge ryggen.
Forbedring ved bevægelse og forværring ved inaktivitet
Tristhed, frustrationer, bekymringer

Hvor længe varer smerterne?

De fleste smerter bliver markant bedre inden for 2-6 uger. I nogle tilfælde kan det tage længere tid. Det kan være en god ide, at få vejledning, behandling og øvelser af en kiropraktor eller en fysioterapeut med henblik på at optimere forløbet.

Hvornår skal du søge hjælp hos din behandler?

Du bør søge hjælp, hvis:

Hvis du har væsentligt ondt og er usikker på din situation og gerne vil have hjælp.
Hvis smerterne varer mere end 2-3 uger uden bedring
Du oplever føleforstyrrelser eller udstråling til benene
Du har feber, vægttab, tidligere kræftsygdom eller på anden måde føler dig syg.

Hvis du oplever tiltagende kraftnedsættelse, føleforstyrrelser i skridtet eller forandringer i din blære/tarm funktion skal du søge hjælp med det samme, da det kræver akut vurdering.

Hvordan diagnosticeres almindelige rygsmerter

Almindelige eller uspecifikke rygsmerter diagnosticeres langt overvejende gennem sygehistorien. Hvis smerterne primært er lokaliseret til lænden/ryggen og der ikke findes tegn på nervepåvirkning ned i benene, akutte skader som f.eks. et sammenfald eller tegn på anden sygdom er diagnosen almindelige rygsmerter – dette gælder uanset om smerterne er lette eller voldsomt invaliderede for ens daglige virke. Røntgen og MR-skanninger bidrager i disse tilfælde sjældent til diagnosen og foretages undtagelsesvis kun for at udelukke mere alvorlige diagnoser.

Hvordan håndteres almindelige rygsmerter

1. Hold dig i gang

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du så vidt muligt holder dig i gang som normalt, også selvom du mærker din ryg undervejs. Du må altså gerne både passe dit arbejde og dine fritidsaktiviteter, hvis du føler du kan – og du behøver ikke være bekymret for, at det er farligt for ryggen. Hvis du derimod forsøger at beskytte ryggen, når du bevæger dig, spænder du ofte mere op og bevæger dig for ensidigt og bedringen tager ofte længere tid. Er smerterne ved bevægelse for kraftige, må du bevæge dig efter bedste evne, og så gradvist normalisere i takt med at smerterne mindskes.

Forskningen viser, at aktivitet og bevægelse fremmer heling og mindsker risikoen for langvarige smerter. Det kan være hensigtsmæssigt at variere og dosere dagligdagens opgaver efter dine ressourcer.

2. Få den nødvendige information

Er du utryg ved dine smerter eller din situation, så er det en rigtig god ide at søge hjælp. En kiropraktor eller fysioterapeut, kan hjælpe dig med at vurdere problemet, vejlede dig og sammensætte det rigtige forløb for dig.

3. Træning tilpasset dine ressourcer og motivation

Mange tror, at årsagen til deres rygsmerter er, at ryggen er for svag og den skal trænes for at smerterne kan forsvinde. Forskningen viser imidlertid at mange andre typer af træning, kan være lige så godt for ryggen, uanset om det er badminton, løb, cykling, eller noget helt andet. Vigtigst er måske, at det er en motionsform du kan gennemføre på trods af dine rygsmerter og en motionsform du er motiveret for at holde fast i.

På Klinikkens forskellige ryghold og GLA:D ryghold har vi fokus på at træne hele kroppen ud fra patienternes enkelte ressourcer og vi hjælper dem med at genvinde funktionsevnen til et liv med færre eller ingen rygsmerter.

4. Behandling

Sundhedsstyrelsen anbefaler behandling til rygsmerter og du skal opleve at behandlingen hjælper på dine smerter og dit funktionsniveau.

Efter en grundig undersøgelse af dit problem vurderer kiropraktoren eller fysioterapeuten hvilken behandling, der er mest hensigtsmæssig i din situation. Det kan ofte være en kombination af manuelle teknikker som f.eks. manipulation eller mobilisering, hvor man forsøger at normalisere bevægelsen i et led samt bløddelsbehandling, hvor man forsøger at få musklerne til at slappe af. Hertil an specifikke øvelser være relevante, for at afhjælpe dit problem.

5. Medicin.

Man er blevet mere forbeholden over for brug af smertestillende medicin, da større studier viser, at effekten ved almindelige rygsmerter er begrænset og der ved flere typer af medicin kan være betydelige bivirkninger. Oplever man at et par Panodiler kan bedre nattesøvnen eller bedre ens funktionsevne og evne til at bevæge sig i løbet af dagen, kan det godt være en god ide i en kortere periode. Andre typer af smertestillende som ipren/ibuprofen eller stærkere smertestillende har større bivirkninger og anbefales kun efter nøje overvejelser og i samråd med egen læge.

Øvrige gode råd

En god nattesøvn hjælper kroppen med at restituere, så sørg for at komme i seng i ordentlig tid. Håndter gerne årsager til stress og bekymring, så din krop kan fokusere på at blive frisk igen.

Afsluttende ord

Godartede lænderygsmerter er meget almindelige – og heldigvis sjældent farlige. Med bevægelse, viden og en god strategi kan du normalt komme tilbage til en aktiv hverdag uden begrænsninger.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så skrev gerne til os på klinikken@klinikken-munkebo.dk

​Ryg og lændesmerter – forstå, håndtér og forebyg smerterne​