Diskusprolaps i lænden

Diskusprolaps i lænden er en almindelig årsag til smerter i den nederste del af ryggen og udstrålende smerter i benet. Mange patienter bliver bekymrede, når de får diagnosen, men heldigvis bliver langt de fleste bedre med information, behandling, træning og tid. Kun i særlige tilfælde er operation relevant

Hvad er en diskusprolaps i lænden?

Mellem ryghvirvlerne ligger små bruskskiver, som kaldes diskus. De fungerer som støddæmpere og hjælper ryggen med at bevæge sig smidigt. En diskus består af en blød kerne omgivet af en stærkere ydre ring. Hvis der opstår en revne i den ydre ring, kan noget af den bløde kerne bule ud eller presse sig ud. Det kaldes en diskusprolaps.

Når prolapsen sidder i lænden, kan den irritere eller trykke på en nerverod, som stråler ned i benet. Derfor mærkes symptomerne ofte både i ryggen og i benet. Diskusprolaps i lænden ses hyppigst hos voksne i den arbejdsdygtige alder, men kan forekomme hos de fleste voksne.

Årsager til diskusprolaps i lænden

Der er sjældent én enkelt årsag. Ofte opstår en diskusprolaps som resultat af flere faktorer over tid. De væsentligste faktorer til at man får en diskusprolaps er:

-Genetik

-Aldersforandringer i diskus

-Gentagen fysisk belastning, tunge løft og længerevarende ensidige arbejdsstillinger kan være medvirkende faktorer hos nogle personer.

-Rygning og overvægt.

Nogle oplever, at smerterne starter efter et løft eller en bevægelse, men de aldersforandringer der er i diskus har været undervejs i længere tid.

Symptomer på diskusprolaps i lænden

Symptomerne varierer fra person til person. Nogle har lette gener, mens andre har stærke smerter. De mest almindelige symptomer er:

-Smerter i lænden samt udstrålende smerter ned i et eller begge ben.

-Smerterne forøges når du sidder for længe eller hvis du går eller står for længe.

-Ofte smertelindring ved at skifte stilling eller ligge ned.

-Der kan være nedsat følesans eller en sovende fornemmelse i et eller begge ben

-Det kan være svært at gå på hæl eller tå, løfte fod eller bruge benet normalt.

Hvornår skal man søge hjælp?

Kontakt din kiropraktor eller fysioterapeut hvis du har betydelige smerter, der hæmmer dit funktionsniveau og din dagligdag eller hvis du bliver usikker på, hvad der er den rigtige strategi med disse smerter.

Kontakt din læge, kiropraktor eller fysioterapeut med det samme eller søg akut hjælp, hvis du oplever:

Problemer med at komme af med urinen eller holde på afføring
Følelsesløshed omkring skridtet eller endetarmen
Tiltagende svaghed i benene
Svære smerter kombineret med feber eller almen sygdom
Uforklarligt vægttab eller natlige smerter

Disse symptomer kan være tegn på alvorlig nervepåvirkning og kræver hurtig vurdering

Hvordan stilles diagnosen diskusprolaps?

Kiropraktoren eller fysioterapeuten vil typisk spørge ind til dine symptomer og undersøge din ryg, benenes kræfter, reflekser og følesans. Ofte kan diagnosen mistænkes ud fra sygehistorien og den kliniske undersøgelse. MR-scanning er ofte ikke nødvendig i starten, da mange bliver bedre af sig selv, og fordi scanninger ofte viser aldersforandringer, som ikke nødvendigvis forklarer smerterne. Hvis dine symptomer er uforandrede over en måned eller hvis der sker forværring i dine symptomer, kan kiropraktoren henvise dig til MR-skanning tidligere.

Behandling af diskusprolaps i lænden

Konservativ behandling

Langt de fleste patienter behandles konservativt, dvs. uden operation. Behandlingen omfatter information om diagnosen, vejledning i hensigtsmæssig adfærd her og nu samt på sigt. Kiropraktoren og fysioterapeuten kan med deres vejledning, nogle manuelle teknikker eller simple øvelser indimellem mindske smerterne og støtte dig i forløbet.

Tidligere anbefalede man ofte meget hvile, men i dag ved man, at tilpasset aktivitet ofte hjælper bedst. Du anbefales derfor gradvis tilbagevenden til daglige aktiviteter i takt med at dine smerter tillader det. Du kan tale med lægen om muligheden for smertestillende medicin.

I takt med at kroppen dæmper irritationen omkring nerven og prolapsen ofte mindskes over tid, kan fysioterapeuten hjælpe dig med genoptræning, så du kan genvinde funktionsniveauet fra før prolapsen. Træningen skal helst tilpasses dine symptomer og dit niveau og målet er, at du kan vende tilbage til en hverdag uden smerter eller begrænsninger.

3. Operation

Kun et mindretal har behov for operation. Det kan være aktuelt ved vedvarende stærke smerter trods relevant behandlingsstrategi, tiltagende lammelse eller krafttab, påvirkning af blære eller tarmfunktion eller ved langvarigere symptomer med betydelig nedsat funktion.

Ved operation fjernes det materiale, som trykker på nerven. Herved oplever mange hurtig bedring af bensmerter efter operation, men rygsmerter kan tage længere tid.

Prognose – hvor længe varer en diskusprolaps?

Prognosen er heldigvis god for de fleste. Mange får tydelig bedring inden for 6-12 uger med formindskelse af smerter og øgning i funktionsniveau. Hos mange aftager bensmerterne først, mens rygsmerterne kan svinge i lidt længere tid. Det er også almindeligt, at symptomer kan variere fra dag til dag under forløbet.

Nogle gange kan føleforstyrrelser og kraftforstyrrelser være til stede længe efter prolapsen er helet og kan kræve genoptræning. For de fleste bliver en diskusprolaps noget de døjer med en periode, hvorefter det går over.

Hvad kan du selv gøre som patient?

Hvis du har diskusprolaps i lænden, kan du selv gøre meget for at støtte helingen. Du kan forsøge at holde dig i gang ved at gå korte ture, skifte stilling/aktivitet ofte og tage nogle hvil i aflastende stillinger.

Let ubehag er ofte acceptabel, men stærk forværring betyder, at du skal justere eller dosere aktiviteten anderledes.

Sørg for at prioritere gode søvnvaner, da god søvn hjælper kroppen med heling og smertehåndtering.

Kan diskusprolaps forebygges?

De væsentligste årsager til diskusprolaps hænger sammen med genetik og aldring og det kan derfor være svært at undgå en eventuel diskusprolaps. Man kan muligvis mindske risikoen ved at dyrke regelmæssig motion og styrke muskulaturen omkring ryg, mave og hofter samt dine ben. Tidligere var man meget fokuseret på ergonomiske løfteteknikker, men fokus er nu skiftet mere henimod variation i arbejdsstillinger og dosering af løft mv. efter evne. Herudover kan et eventuel rygestop samt vægttab muligvis mindske risikoen for en diskusprolaps.

Konklusion

Diskusprolaps i lænden kan give betydelige smerter og påvirke hverdagen, men udsigterne er ofte gode. De fleste bliver bedre over 6-12 uger uden operation, eventuelt med støtte fra en kiropraktor eller fysioterapeut med vejledning i bevægelse, smertelindrende behandling og genoptræning. Hvis et konservativt forløb ikke giver tilstrækkelig bedring, kan operation blive en mulighed.

Ved alvorlige symptomer som tiltagende krafttab, føleforstyrrelser i skridtet eller problemer med blære og tarm skal man dog søge hjælp hurtigt. Med den rette behandling og en aktiv indsats kan mange vende tilbage til et normalt og aktivt liv.