Kiropraktik

Kiropraktik er en del af det tværfaglige behandlingstilbud på Klinikken Munkebo nær Kerteminde. En kiropraktor er specialist i undersøgelse, diagnostik og behandling af personer med smerter fra ryg, nakke og bevægeapparatet i øvrigt. Kiropraktoren har desuden ved behov mulighed for at tage digitalt røntgen i Klinikken eller henvise til MR-skanning. Kiropraktoren deltager løbende på kurser og kongresser indenfor kiropraktik og det medicinske felt i øvrigt mhp. løbende opdatering af viden, således at hun kan tilbyde dig som patient den bedste rådgivning og behandling.

De fleste skader eller smerter er bedst tjent med hurtig undersøgelse og behandling. Derfor forsøger kiropraktoren altid at tilbyde opstart af behandling uden ventetid. 

Undersøgelse og behandling

Du behøver ingen henvisning for at bestille tid hos kiropraktoren på Klinikken Munkebo. Første gang du konsulterer kiropraktoren taler hun med dig om dit problem og forsøger at afklare årsagen til, at smerterne og funktionsforstyrrelsen er opstået. Derefter stilles diagnose ved hjælp af kliniske undersøgelser af led og muskler samt evt. ortopædiske og neurologiske undersøgelser, måling af puls og blodtryk, hjerte- og lungestetoskopi, øjne, øre, næse og halsundersøgelse.

Hvis det vurderes nødvendigt foretages også en røntgen undersøgelse af de relevante områder. 

Målet hermed er at kunne klarlægge skadens omfang og derigennem beslutte den mest hensigtsmæssige behandlingsindsats. Hvis det skønnes nødvendigt kan der bliver foretaget en tværfaglig vurdering af udvalgt personale.

Når diagnosen er fastlagt vurderes det om kiropraktoren kan løse dit problem. Ved hjælp af kiropraktiske håndgreb kaldes manipulation behandles led og muskler. Denne behandling er normalt helt smertefri og virker afslappede. Problemets omfang er afgørende for antallet af behandlinger. Generelt gælder det, at jo før man kommer i behandling, jo mindre skade er der sket.​

Træningsinstruktion og tværfaglig vurdering

​Som en del af den kiropraktiske behandling instrueres ofte i træningsøvelser. Dette kan være en del af selve behandlingen eller være en del af genoptræningen mhp. at forebygge at problemet vender tilbage. I nogle tilfælde vælger kiropraktoren at inddrage en af Klinikkens fysioterapeuter til at vurdere og varetage træningsindsatsen. Fysioterapeuterne er specialisede i behandlende øvelser og genoptræning. Herudover kan kiropraktoren henvise til et af klinikkens træningshold, hvis det vurderes at et sådant træningsforløb vil kunne understøtte behandlingen og genoptræningen.

Priser og tilskud​

Klinikkens kiropraktor er autoriseret og medlem af Danske kiropraktorforening. Hun behandler indenfor den offentlige overenskomst og priserne for undersøgelse og behandling er derfor fastsat af den offentlige sygesikring og Dansk kiropraktorforening i fællesskab. Priserne reguleres to gange årligt og afspejler den arbejdsmængde, som er knyttet til undersøgelse og behandling af den enkelte patient.

Hvis du er aktivt medlem af Sygeforsikringen Danmark ydes der yderligere tilskud til behandlingen. Herudover kan pensionister med helbredstillæg få refunderet en del af behandlingsudgifterne gennem din kommune, sv.t din helbredsprocent (op til 85 %).

I tvivl? Så spørg

Er du i tvivl om noget så skal du ikke tøve med at spørge, vi svarer meget gerne. Alt du skal gøre er at udfylde formularen herunde.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firma

Kiropraktor Marianne Kristensen

CVR: 26500621​

Adresse​

Bycentret 202

5330 Munkebo

Kontakt

Telefon: 65 97 52 00

E-mail: klinikken@klinikken-munkebo.dk